[Date Prev][Date Next][Thread Prev][Thread Next][Date Index][Thread Index]

NODALI: NORDTERM: abstracts (frist 30. marts), hotel og registrering, til kursus og konference



                                                   --  NODALI --


From: Konference Nordterm <nordterm dot isv at cbs dot dk>
Date: Mon, 16 Mar 2009 15:45:25 +0100
Subject: NORDTERM: abstracts (frist 30. marts), hotel og registrering
 til kursus og konference

Vi undskylder eventuel dobbelt modtagelse af denne mail – vi har haft problemer med at mails ikke er nået frem til modtagerne. For at undgå mail-filtre sendes mailen som almindelig tekst.
Videresend gerne information til kollegaer og andre potentielt interesserede

Kære deltagere i NORDTERM 2009

Indkaldelse af indlæg til NORDTERM 2009 - Ontologier og taksonomier og information om hotelreservation NORDTERM 2009 finder sted på Handelshøjskolen i København den 9.-12. Juni 2009 (www.cbs.dk/nordterm2009). Arrangementet består af et kursus og en konference. Kurset varer én dag og holdes tirsdag den 9. juni, mens konferencen løber fra onsdag den 10. til torsdag 11. juni. Den 12. juni er der styre- og arbejdsgruppemøder samt NORDTERM-forsamling.

ABSTRACTS: Frist for indsendelse af abstract er 30. marts 2009. Se mere nedenfor. Vi sammensætter programmet, så snart vi har modtaget alle abstracts.

HOTEL: NB! Vi anbefaler, at I kontakter et hotel så hurtigt som muligt for at booke et værelse. Se mere nedenfor.

REGISTRERING: Registrering og tilmelding til kurset den 9. juni sker via konferencens hjemmeside:
http://www.cbs.dk/forskning_viden/konferencer/nordterm_2009
NB! Der er et begrænset antal pladser på kurset – vi anbefaler hurtig tilmelding. Se programmet for kurset på hjemmesiden.

NB! Deltagelse i kursus og konference er gratis, men deltagerne betaler selv for lunch og deltagelse i udflugten torsdag den 11. juni. Frokost/lunch koster 80 kr. per dag, udflugten koster 450 kr (uden drikkevarer) for middag og forestilling på Bakken.

MERE INFORMATION OM ABSTRACTS OG HOTELLER NEDENFOR:

ABSTRACTS:

Tema

Hovedtemaet for NORDTERM 2009 er udarbejdelse og anvendelse af ontologier og taksonomier, især hos organisationer og offentlige myndigheder i de nordiske lande. P.t. er der et stort behov for terminologer hos det offentlige, hvor bl.a. terminologiske ontologier bliver brugt til optimering af it-arkitektur, i digitale forvaltningssystemer, til afklaring af organisationernes terminologi og meget mere.

Kurset og de inviteredes indlæg på konferencen vedrører principper for terminologiske ontologier (begrebssystemer), andre typer ontologier, værktøjer og formater for ontologier samt deres anvendelse hos det offentlige.
Som sædvanlig vil der – ud over hovedtemaet - være mulighed for
· indlæg om terminologiarbejde i Norden
· teoretisk orienterede indlæg fra forsknings- og
  uddannelsesinstitutioner
· praktisk orienterede indlæg fra virksomheder og organisationer.

Målgruppe

Arrangementet samler terminologer og terminologiinteresserede fra såvel forskningsinstitutioner som erhvervsliv og offentlige institutioner i hele Norden og er gratis for deltagerne. Der vil blive inviteret en række udenlandske undervisere og foredragsholdere til hhv. kurset og konferencen. Herudover indkaldes indlæg fra forskere og praktikere, der beskæftiger sig med terminologi, begrebsafklaring og andre relaterede emner.

Konferencesprog: dansk, norsk, svensk og engelsk. Der søges midler til tolkning mellem finsk, dansk og svensk, og hvis der opnås finansiering, vil også finsk være konferencesprog.

Indkaldelse af indlæg

Vi indkalder hermed indlæg til konferencen den 10.-11. juni.
Vi modtager således
· indlæg om terminologiarbejde, især i de nordiske lande
· teoretisk orienterede indlæg fra forsknings- og
  uddannelsesinstitutioner
· praktisk orienterede indlæg fra virksomheder og organisationer
· indlæg om ontologier, onotologiværktøjer og anvendelse af ontologier

Der indsendes et kort abstract på højst 1 A4 side (ca. 2.250 tegn), inklusive titel på indlægget, navn(e) på foredragsholder(e) og tilhørsforhold samt evt. referencer (max. 3).

Abstractet bør skrives på dansk, norsk, svensk eller engelsk.
Abstractet sendes pr. e-mail til nordterm dot isv at cbs dot dk dot Alle abstracts vil blive offentliggjort på konferencens websted inden konferencen.

Frist for indsendelse af abstract er 30. marts 2009.

HOTELRESERVATION:

Det har vist sig at der er en meget stor konference i København samtidig med NORTDTERM 2009, og mange hoteller har været booket til denne i flere år. Derudover er en del hoteller meget tilbageholdende med at reservere værelser, selv om der faktisk er ledige værelser.

Vi har dog været heldige at finde et hotel, hvor vi har kunnet forhåndsreservere et større antal værelser, nemlig på Gentofte Hotel. Desuden ved vi at der er en del ledige værelser på en række hoteller, som vi blot ikke kan få lov at reservere. Det drejer sig fx om Zleep Hotel Airport, CabInn City, Hotel Maritime og Hotel Sct. Thomas. Se informationer nedenfor.

Derudover henviser vi til følgende online-reservationsmuligheder:
http://www.visitcopenhagen.dk/

Ved søgning på disse links, findes en del flere hoteller med typisk 1-5 ledige værelser.

NB! Vi anbefaler, at I kontakter et hotel så hurtigt som muligt for at booke et værelse.

Hotel, hvor der er reserveret værelser:
Deltagerne i NORDTERM 2009 skal selv kontakte et af hotellerne, booke og betale ved ankomst.

Gentofte Hotel
Gentoftegade 29
2820 Gentofte
Tlf. + 45 3968 0911
Fax. +45 3968 0611
http://www.gentoftehotel.dk/
Pris for enkeltværelse: 1285 kr. (morgenbuffet 90 kr. ikke inkluderet)
Antal reservationer: 29 enkeltværelser
Reservationen gælder indtil 3. april – Husk at oplyse bookingnummer: 981586


Hoteller, hvor vi ved at der er et større antal ledige værelser:

Zleep Hotel Airport
Englandsvej 333
2770 Kastrup,
København
Tel: +45 32 46 46 10
Fax: +45 32 46 46 15
E-mail: airport at zleephotels dot com
http://www.zleep.dk
Antal ledige værelser: 21 enkeltværelser, 70 dobbeltværelser

Cabinn City
Mitchellsgade 14 - 1568 København V
Tlf: (+45) 33 46 16 16
Fax: (+45) 33 46 17 17
Email: city at cabinn dot com
http://www.cabinn.com/kbh/city/city.html

Hotel Maritime
Peder Skrams Gade 19
DK-1054 København K
Tel. (+45) 3313 4882
Fax (+45) 3315 0345
hotel at maritime dot dk
http://www.hotel-maritime.dk/HOTEL_MARITIME/Hotel_Maritime.html

Hotel Sct. Thomas
Frederiksberg Allé 7
1621 København V
Tlf. (+45)3321 6464
Fax (+45)3325 6460
http://www.hotelsctthomas.dk/


Med venlig hilsen
NORDTERM 2009-arrangørerne

----
The NODALI list is a forum for the Nordic, Baltic and NW Russian *language* *technology* *news* and discussion. If the email address of a member changes, she/he is expected to unsubscribe using the old and subscribe again using the new address. You can get help by sending an one line message consisting of the word HELP to majordomo at helsinki dot fi dot   Defunct addresses will be silently removed. See further instructions at: http://www.ling.helsinki.fi/~koskenni/nodali/
-